Hvad er Fascial Manipulation?
Vester Hassing Fysioterapi er specialiseret i behandlingsmetoden Fascial Manipulation. Fascial Manipulation er en forholdvis ny manuel behandlingsform, hvis fokus retter sig imod kroppens Fasciaer/bindevæv. Fascia er tynde glatte hinder, som omkranser alle organer, muskler, kar og nerver som et net. Fascia har før i tiden, kun blevet betragtet som væv som holder muskler og knogler på plads. Men nyere studier og obduktioner (fra bla. udviklerne af metoden) har vist at det har langt større betydning. Fascia er kroppens største sanseorgan og hjælper os til at registrere leddens placering, koordinering af bevægelse og kraften over flere led (som man førhen kun troede at Central nervesystemet tog sig af).
Fascia er så omfattende til stede i alle strukturer i kroppen, at det dækker hele kroppen fra top til tå. Derudover er fascia organiseret i flere lag ovenpå hinanden.
Fascia – hvad er det?
Sundt fascia bør være smidigt og elastisk. For at sikre at kroppen har god bevægelighed og er uden smerter, er det vigtigt at fascien kan glide frit i alle retninger i forhold til de omgivende fascia lag imellem. Nedsat glid i fascien kan opstå som følge af skader, ensidigt gentagende arbejde, inaktivitet, overbelastning, arvæv fra operationer og stress. Når dette sker opstår der små knuder og det kan mærkes med fingerspidserne når jeg mærker vævet igennem. Disse knuder fungerer nu som en svaghed i fascia systemet. Kroppen kan forsøge at stramme eller løsne fasciaen andre steder i kroppen, for at kompensere. Men hvis der opstår flere steder som sætter sig fast, kan det tilsidst udløse smerter et helt tredje sted.
Derfor er denne behandlingsmetode meget interesseret i tidligere problematikker som kan være en underliggende årsag til problemet.
Denne engelske video illustrere problematikken. se fra. 05:58 min. Tryk her
Fascial Manipulation er en klinisk dokumenteret fysioterapeutisk behandling. Som henvender sig blandt andet til patienter med længerevarende symptomer, flere problemstillinger på samme tid samt gentagende symptomer som også kan variere i intensitet og placering
Behandling
Behandlingen starter altid med en grundig undersøgelse, af patientens historik og hvor fokus også kan være på tidligere problemstillinger. Herefter laves der holdningsanalyse og bevægelighedstest med henblik på at kunne reteste behandlingens effekt. Palpation/ manual undersøgelse af fascia punkter. Herefter løsnes fascien via dybdegående punktmassage med fingerspidser, kno eller albuer på de punkter, som hindre den i at glide frit. Som udgangspunkt skal der ikke laves hjemmeøvelser efterfølgende.
Fascial Manipulation viser af erfaring, at mange mennesker med følgende skader kan have fordel af denne metode:
- Nakke smerter
- Skulder smerter
- Piskesmæld
- Lændesmerter/bækken smerter
- Iskias smerter
- Tennis/golf albue
- Hofte smerter
- Knæ og ankel smerter,
- Osgood slatter knæ
- Løbeknæ
- Hælspore
- Diffuse smerter
- Pludselig opstået smerter, uden kendt årsag.
Fascial manipulation må ikke forveksles med led-manipulation som f.eks. kiropraktor anvender.
Din lokale Fysioterapeut i Vester Hassing og omegn: Gandrup, Øster Hassing, Ulsted, Stae, Vodskov, Grindsted, Nørresundby, Aalborg, Langholt, Hou og Hals.